Micah P. Hinson
Micah P Hinson har i år udgivet den glimrende "Micah P Hinson And The Red Empire Orchestra". Det er americana med twang og både simple og mere storladne sange. Hinsons stemme er særpræget og tør - ikke klassisk smuk, men jeg kan virkelig godt li´den. På de mest storladne sange fra ovenstående kunne man dog godt savne Roy Orbisons stemme, der fx ville have været perfekt på "We Won´t Have To Be Lonesome". Jeg har gravet tilbage i Hinsons bagkatalog og der er masser af guld - faktisk er jeg imponeret over hans meget høje niveau og han ryger ofte på cd afspilleren i øjeblikket.
Micah P. Hinson - My Space
Conor Oberst
Manden bag Bright Eyes har udgivet et "soloalbum". Det skrives i anførselstegn fordi Oberst ER Bright Eyes. Solopladen er mere simpel end de sidste Bright Eyes plader både i sangskrivning og produktion. Det er en rigtig fremragende plade fra endnu en væsentlig ung amerikansk sangskriver. Der er en god afveksling i ballader og up-temponumre og selvom pladen er indspillet i Mexico er der tale om et perfekt amerikans roadmoviesoundtrack. "There´s nothing that the road cannot heal" synger Oberst på Moab. Det er spændende om der kommer mere "solo" fra Oberst nu eller om den næste plade bliver under Bright Eyes navnet.
Conor Oberst - My Space
Bright Eyes - My Space
Isobel Campbell & Mark Lanegan
Den anden plade fra det umage par Isobel Campbell og Mark Lanegan hedder Sunday At Devil Dirt. Den er endnu bedre end deres første. Jeg er imponeret af at skotske Campbell skriver nogle så støvede ørkensange som hun gør. Hun burde kunne få amerikansk statsborgerskab alene på den konto. Der er en virkelig god stemning på pladen hvor Lanegan får mere plads end på Balad Of The Broken Seas - det er generelt en god ide selvom Campbells stemme klæder Lanegans brugte croonerstemme godt. Det er sexet, intenst og virkelig nogle gode sange. Jeg ser frem til koncerten i Vega sidst på måneden.
Isobel Campbell - My Space
No comments:
Post a Comment