Den 5. juli var jeg til en af de bedste og smukkeste koncerter jeg nogensinde har været til. Jeg var lidt nervøs for om forventningerne var blevet for høje, for jeg har haft Hr. Cohen stående øverst på min (lange) koncert-ønskeliste siden en gang midt i 90 ´erne.
Men alt fungerede, og forventningerne blev mere end indfriet. Lyden var virkelig god, og lydniveauet var godt, i hvert fald hos os der stod langt fremme. Cohens stemme var fantastisk, både når han croonede, brummede og sang. Bandet var eminent og og understregede den fine balance mellem Cohens baryton og De - Doo - Dom - Dom pigerne, så alt gik op i en højere enhed. Det var magi fra de første toner til de sidste... Alene her er topkarakteren hjemme.
At Cohen så tilmed er ydmyg, og selvironisk - og giver musikerne så meget plads, tæller bare yderligere på plussiden. Det gør en fin aften ved Rosenborg slot også...
Højdepunkter... Det er svært - Der var rigtig rigtig mange. Jeg vil lade det være ved det - Der var tale om en totaloplevelse.
Lige et par kommentarer til et par avisanmeldelser. Jeg er enig med Berlingske i at det gør Cohen større at han ikke vil placeres på en piedestal som en guru - men det er der jo ikke noget nyt i.. Sådan har det jo altid været. Det ved folk der kender Cohen... Og de citerede liner .. This is not a pilgrim / who has seen the light er jo heller ikke nye - men det handler måske mest om forskellige opfattelser. Jeg opfattede ikke at publikum ønskede at helgenkåre manden som publikum fx gjorde det med Springsteen sidste søndag - jeg opfattede det som en stor respekt og en hyldest til en kæmpe præstation i the tower of song... Og jeg mener ikke der er noget galt i at en voksen mand kan knibe en tåre når han oplever stor kunst... Jeg fik selv en klump i halsen indtil flere gange...
JPs anmelder mener at sange som Democracy, First we take Manhattan og I´m you man kunne have været udeladt, og at deres politikse budskab ikke længere er aktuelt. Der kunne sagtens have være valgt andre sange - men jeg er uenig. Hvad er det politiske budskab i I´m your man? Det er da en evig gyldig personlig sang. Prøv lige at tage den en gang til...
Jeg synes faktisk at democracy er nærmest mere aktuel nu end den var da den blev skrevet... Jvf. Bush/Gore valget, Terrorlovgivning der fjerne frihedsrettigheder osv.. og First we take Manhattan er måske ikke lige så aktuel som efter 11. september 2001 (hvor den jo blev forbudt på radiostationerne i New York) - men jeg er bange for den ikke er uaktuel - anyway - Smag og behag og også opfattelser af dette er forskelligt - men det er dårligt argumenteret.
Men alt fungerede, og forventningerne blev mere end indfriet. Lyden var virkelig god, og lydniveauet var godt, i hvert fald hos os der stod langt fremme. Cohens stemme var fantastisk, både når han croonede, brummede og sang. Bandet var eminent og og understregede den fine balance mellem Cohens baryton og De - Doo - Dom - Dom pigerne, så alt gik op i en højere enhed. Det var magi fra de første toner til de sidste... Alene her er topkarakteren hjemme.
At Cohen så tilmed er ydmyg, og selvironisk - og giver musikerne så meget plads, tæller bare yderligere på plussiden. Det gør en fin aften ved Rosenborg slot også...
Højdepunkter... Det er svært - Der var rigtig rigtig mange. Jeg vil lade det være ved det - Der var tale om en totaloplevelse.
Lige et par kommentarer til et par avisanmeldelser. Jeg er enig med Berlingske i at det gør Cohen større at han ikke vil placeres på en piedestal som en guru - men det er der jo ikke noget nyt i.. Sådan har det jo altid været. Det ved folk der kender Cohen... Og de citerede liner .. This is not a pilgrim / who has seen the light er jo heller ikke nye - men det handler måske mest om forskellige opfattelser. Jeg opfattede ikke at publikum ønskede at helgenkåre manden som publikum fx gjorde det med Springsteen sidste søndag - jeg opfattede det som en stor respekt og en hyldest til en kæmpe præstation i the tower of song... Og jeg mener ikke der er noget galt i at en voksen mand kan knibe en tåre når han oplever stor kunst... Jeg fik selv en klump i halsen indtil flere gange...
JPs anmelder mener at sange som Democracy, First we take Manhattan og I´m you man kunne have været udeladt, og at deres politikse budskab ikke længere er aktuelt. Der kunne sagtens have være valgt andre sange - men jeg er uenig. Hvad er det politiske budskab i I´m your man? Det er da en evig gyldig personlig sang. Prøv lige at tage den en gang til...
Jeg synes faktisk at democracy er nærmest mere aktuel nu end den var da den blev skrevet... Jvf. Bush/Gore valget, Terrorlovgivning der fjerne frihedsrettigheder osv.. og First we take Manhattan er måske ikke lige så aktuel som efter 11. september 2001 (hvor den jo blev forbudt på radiostationerne i New York) - men jeg er bange for den ikke er uaktuel - anyway - Smag og behag og også opfattelser af dette er forskelligt - men det er dårligt argumenteret.
