Nick Cave og Bob Dylan - In concert

Når man sådan ikke får blogget i længere tid er der lidt at samle op på og i tidligere indlæg har jeg jo beskrevet gode koncertoplevelser.... - Så lige et par noter om Nick Cave and The Bads Seeds i KB Hallen 19. maj og Bob Dylan i Arena Fyn 28. maj.

Opvarmingen til Cave var for alt for højt og temmelig dårligt. Når man kun er guitar og trommer skal man simpelthen være bedre end Ed Kuepper og Jeffrey Wegener - der vist begge var gode på hver deres instrument - men manglede magi sammen. Enkelte numre lød interessante, men jeg kommer ikke til at researche på det...
Derimod var The Bad Seeds et lige så fremragende band som til den sidste koncert i Forum - og ja, som de vel egentlig altid har været! Og Nick Cave er sandelig i en klasse for sig. Setlisten bar gevaldigt præg af at Cave, med rette, er stolt over sit sidste album: Dig!!!, Lazarus, Dig!!! - Kort sagt var det en fremragende koncert... Jeg savnede en større balance mellem de stille numre der gør Cave til en nuanceret sangskriver.. en af de bedste!!! - og de mere vilde numre der også fungerer fremragende... denne aften var det de hårdtslående numre der dominerede... Men når energien var som den var, ja så var det nok sådan det skulle være... - og jeg nød det fra start til slut.. men skru ned... Det lyder bedre når man ikke har ørepropper i... Få dig en lydmand der er ligeså god som du selv og dit band er MISTER Nick Cave....

Jeg har været til ca. 8 Bob Dylan koncerter. Denne var ikke den bedste af dem, men den var stadig rasende god. Det er det særlige ved Dylan at selv når han ikke er allerbedst er han stadig langt bedre end de fleste. Setlisten var voldsomt præget af den seneste plade. Modern Times., men viste også alle de genrer Dylan formår at favne. Der var Blues, Jazz, Folk, Americana og alt det man heldigvis ikke kan sætte i kasser. Højdepunkter var Tears of rage, Positively 4Th street og Working man blues #2... for blot at nævne 3. Bandet var velspillende og Dylan sang fremragende. Så for at slutte som jeg startede... Ikke den bedste Dylan koncert jeg har været til, men stadig rigtig rigtig god.

Nick Cave - Dig, Lazarus, Dig.... - Årets hidtil bedste plade.

Før Dig!!! Lazarus, Dig!!! udkom blev hele pladen streamet på Nick Cave and the Bad Seeds MySpace side. Jeg var en af dem der klikkede fordi og mit første indtryk var at det var spændende og eksperimenterende - men ikke sammenhængende. Nu har jeg snart hørt pladen en del gange i bedre lydkvalitet, mit første indtryk er gjort til skamme - og jeg må sige at det er årets hidtil bedste plade.

Jeg var helt slået omkuld af Abattoir Blues / The Lyre of Orpheus som jeg mener er et mesterværk. Af andre yndlingsplader med Cave kan jeg nævne Boatmans Call, Let Love In og den efter min mening undervurderede Henrys Dream samt No More Shall We Part. Til gengæld er det svært at finde en decideret dårlig plade med Cave, selvom Nocturama ikke er på mesterens normale niveau. Jeg er fascineret af at Cave spænder så vidt. Han skriver nogle af de smukkeste kærlighedssange overhovedet (Der er mange eksempler fx Into My Arms), smukke ballader og indtrængende messende hymner både stille og rockede - og han eksperimenterer til stadighed. Han kan fremstille voldelige typer uden de mister deres menneskelighed og ingen skriver som han, hverken melodier eller tekster.

Dig Lazarus opsumerer hele Nick Caves karriere og hans forskellige stilarter på fineste vis... - lige bortset fra det mest punkede fra Birthday Party tiden. Den vil være i heavy rotation på CD afspiller og iPod en rum tid endnu.

Officiel hjemmeside.