Den 5. juli var jeg til en af de bedste og smukkeste koncerter jeg nogensinde har været til. Jeg var lidt nervøs for om forventningerne var blevet for høje, for jeg har haft Hr. Cohen stående øverst på min (lange) koncert-ønskeliste siden en gang midt i 90 ´erne.
Men alt fungerede, og forventningerne blev mere end indfriet. Lyden var virkelig god, og lydniveauet var godt, i hvert fald hos os der stod langt fremme. Cohens stemme var fantastisk, både når han croonede, brummede og sang. Bandet var eminent og og understregede den fine balance mellem Cohens baryton og De - Doo - Dom - Dom pigerne, så alt gik op i en højere enhed. Det var magi fra de første toner til de sidste... Alene her er topkarakteren hjemme.
At Cohen så tilmed er ydmyg, og selvironisk - og giver musikerne så meget plads, tæller bare yderligere på plussiden. Det gør en fin aften ved Rosenborg slot også...
Højdepunkter... Det er svært - Der var rigtig rigtig mange. Jeg vil lade det være ved det - Der var tale om en totaloplevelse.
Lige et par kommentarer til et par avisanmeldelser. Jeg er enig med Berlingske i at det gør Cohen større at han ikke vil placeres på en piedestal som en guru - men det er der jo ikke noget nyt i.. Sådan har det jo altid været. Det ved folk der kender Cohen... Og de citerede liner .. This is not a pilgrim / who has seen the light er jo heller ikke nye - men det handler måske mest om forskellige opfattelser. Jeg opfattede ikke at publikum ønskede at helgenkåre manden som publikum fx gjorde det med Springsteen sidste søndag - jeg opfattede det som en stor respekt og en hyldest til en kæmpe præstation i the tower of song... Og jeg mener ikke der er noget galt i at en voksen mand kan knibe en tåre når han oplever stor kunst... Jeg fik selv en klump i halsen indtil flere gange...
JPs anmelder mener at sange som Democracy, First we take Manhattan og I´m you man kunne have været udeladt, og at deres politikse budskab ikke længere er aktuelt. Der kunne sagtens have være valgt andre sange - men jeg er uenig. Hvad er det politiske budskab i I´m your man? Det er da en evig gyldig personlig sang. Prøv lige at tage den en gang til...
Jeg synes faktisk at democracy er nærmest mere aktuel nu end den var da den blev skrevet... Jvf. Bush/Gore valget, Terrorlovgivning der fjerne frihedsrettigheder osv.. og First we take Manhattan er måske ikke lige så aktuel som efter 11. september 2001 (hvor den jo blev forbudt på radiostationerne i New York) - men jeg er bange for den ikke er uaktuel - anyway - Smag og behag og også opfattelser af dette er forskelligt - men det er dårligt argumenteret.
Men alt fungerede, og forventningerne blev mere end indfriet. Lyden var virkelig god, og lydniveauet var godt, i hvert fald hos os der stod langt fremme. Cohens stemme var fantastisk, både når han croonede, brummede og sang. Bandet var eminent og og understregede den fine balance mellem Cohens baryton og De - Doo - Dom - Dom pigerne, så alt gik op i en højere enhed. Det var magi fra de første toner til de sidste... Alene her er topkarakteren hjemme.
At Cohen så tilmed er ydmyg, og selvironisk - og giver musikerne så meget plads, tæller bare yderligere på plussiden. Det gør en fin aften ved Rosenborg slot også...
Højdepunkter... Det er svært - Der var rigtig rigtig mange. Jeg vil lade det være ved det - Der var tale om en totaloplevelse.
Lige et par kommentarer til et par avisanmeldelser. Jeg er enig med Berlingske i at det gør Cohen større at han ikke vil placeres på en piedestal som en guru - men det er der jo ikke noget nyt i.. Sådan har det jo altid været. Det ved folk der kender Cohen... Og de citerede liner .. This is not a pilgrim / who has seen the light er jo heller ikke nye - men det handler måske mest om forskellige opfattelser. Jeg opfattede ikke at publikum ønskede at helgenkåre manden som publikum fx gjorde det med Springsteen sidste søndag - jeg opfattede det som en stor respekt og en hyldest til en kæmpe præstation i the tower of song... Og jeg mener ikke der er noget galt i at en voksen mand kan knibe en tåre når han oplever stor kunst... Jeg fik selv en klump i halsen indtil flere gange...
JPs anmelder mener at sange som Democracy, First we take Manhattan og I´m you man kunne have været udeladt, og at deres politikse budskab ikke længere er aktuelt. Der kunne sagtens have være valgt andre sange - men jeg er uenig. Hvad er det politiske budskab i I´m your man? Det er da en evig gyldig personlig sang. Prøv lige at tage den en gang til...
Jeg synes faktisk at democracy er nærmest mere aktuel nu end den var da den blev skrevet... Jvf. Bush/Gore valget, Terrorlovgivning der fjerne frihedsrettigheder osv.. og First we take Manhattan er måske ikke lige så aktuel som efter 11. september 2001 (hvor den jo blev forbudt på radiostationerne i New York) - men jeg er bange for den ikke er uaktuel - anyway - Smag og behag og også opfattelser af dette er forskelligt - men det er dårligt argumenteret.
1 comment:
Her er så en kommentar, skrevet før jeg har læst bloggen!! ;-)
”Johnny Walker wisdom” er dette ikke, bare et par linier om en fantastisk oplevelse.
Lørdag den 5. juli 2008, Rosenborg Eksercerplads, Golden Circle (jeg skal da love for vi var noget ved musikken i et par timer!) Mit livs koncertoplevelse (undskyld Mr. Zimmerman): Leonard Cohen på turné for at få fyldt lidt op på kistebunden.
Alt var perfekt: vejret, selskabet, de fleste publikummer (og der skulle have været 11.000 af dem, mange mennesker i et så lille land), og så selvfølgelig L. Cohen og hans uovertrufne band.
Koncerten gik i gang sådan ca. til tiden, og så fulgte ca. 3 timers magi. En setliste som var så tæt på perfekt som muligt, men skulle man finde noget at sætte fingeren på ved denne koncert så var det at sangen ”Boogie Street” faldt lidt uden for rammerne, fantastisk fremført men alligevel… når man nu har sange som ”Avalance”, ”Joan Of Arc” eller ”Chelsea Hotel” at vælge imellem. En anden sang, som jeg aldrig rigtig før har lagt mærke til er den fornøjlige ”Closing Time” fra ”The Future” – hold da op – den har jeg hørt mange gange siden i lørdags – den passede bare helt perfekt til denne aften.
Hovedparten af sangene kom fra de to album ”The Future” og ”I’m Your Man”. To album som jeg i hvert fald ikke har lyttet nær nok til – men det er jo mesterværker som bare, til tider, har en smule for meget 80er lyd over sig. Derfor var det helt rart at høre en sang som ”First We Take Manhattan” i et andet arrangement end på pladen.
Og så spillede Cohen også min absolutte favorit ”Take This Waltz” – og lykken ville ingen ende tage. Han har ikke spillet den ved alle koncerterne i denne omgang, så : HVOR HELDIG KAN MAN DOG VÆRE?
Et par spøjse oplevelser var der også plads til ved denne koncert. Jeg kan huske at tænke, at det dog var en yderst velklædt, ældre lydmand der sad og stemte steel-guitaren, det viste sig så at være Cohens tro følgesvend, guitaristen Bob Metzger! Ups.
Jeg har ikke været til et hav af koncerter, men et par stykker er det da blevet til. En ting er sikkert jeg har indtil i lørdags IKKE set den berømte hilsen til ”the horned one” vist nok gjort populær af Ozzy Osbourne. Men det fik jeg så set her!! En kvinde måske midt i 30erne brugte denne hilsen, meget ihærdigt, og med begge hænder, gad vide om Cohen så det, og gad vide om det også var første gang han så det! Men måske er det bare mig, gammeldags og aldeles ikke fremme i skoene, men jeg har altså den holdning, at det ikke sådan rigtig passer sammen med en fantastisk solo-fremførelse af ”Suzanne”.
At tænke sig at manden er 73 år og at han stadig har en stemme som til fulde fyldte dette store anlæg, det er stort.
Jeg vil skyde på at de 11.000 publikummers smil som de havde på da de forlod koncerten, for øvrigt gennem en meget smal port, har skullet fjernes kirurgisk!
De fleste store danske dagblade mente, at oplevelsen var 5 af 6 stjerner værd – vrøvlehoveder!!
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Tak Lenny. Tak for en perfekt koncert, og tak for de spark i skridtet på al den helvedes politiske korrekthed som fuldstændig har taget styringen i denne verden.
Og lige dette: Do dum dum dum de do dum dum (Ja, iflg. Cohen er dette så meningen med det hele)
Og husk: ”There’s a crack in everything, that’s how the light gets in”
Post a Comment